Ravfarvet og en smule grumset, stort skum og fin kulsyre, som holder længe. Duft af citrus og malt. Dejlig frisk i munden med en let bitterhed, dog uden markant humle-karakter. Frugtet, udpræget sødme med noter af karamelmalt. Måske lidt tynd i eftersmagen - ikke så meget krop udover sødmen og kulsyren. Som andre af de fine hvedeøl fremmes aromaerne meget ved ikke at drikke øllet for koldt.
Ofte tilfører bryggeriet Vestfyen øllene i denne Willemoes serie aromaer, men her er det faktisk lykkedes at lave en ret god og forfriskende øl tilsyneladende helt uden den slags.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar